phone

Ring os op

email

Skriv en mail

Brystryggen og ribben

Brystryggen er den del af ryggen, der strækker sig fra skulderne til de nederste ribben. 

For mange føles det som om noget er i klemme imellem skulderbladene eller noget stikker i ryggen. Man kan også føle at det spænder eller gør ondt under skulderbladene eller det trækker om eller mærkes på forsiden af brystkassen. 

Endelig kan smerterne også føles som en ’pressen’ for brystet og påvirke vejrtrækningen. 

Årsager til brystrygsmerter kan udløses med en bestemt bevægelse eller stilling, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og traume, men for mange er det ofte uklart præcist, hvad der udløste smerterne. 

Der er mange strukturer, der kan give smerter i brystryggen, blandt andet leddene og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, muskler, sener og ledbånd. 

Smerter i brystryggen og brystkassen kan også stamme fra strukturer andre steder, f.eks. fra den nederste del af nakken eller de indre organer. Derfor er det altid vigtigt, at der stilles så præcis en diagnose som muligt før rådgivning og behandling iværksættes. 

L84: Hold i brystryggen (facetsyndrom)

Et hold i ryggen i området mellem skulderbladene kan give stærke smerter og stivhed. Det skyldes låsning og irritation af et eller flere led i brysthvirvelsøjlen samt muskelspændinger i området. Symptomerne forværres af bevægelse og ligeledes kan vejrtrækning eller hosten/nysen/grinen, forværre smerterne.  
 

Behandlingen fokuser på at løsne leddene ved ledfrigørende behandling samt at få de spændte muskler til at slappe af ved hjælp af forskellige muskelteknikker.  
Har symptomerne stået på igennem længere tid, eller har der været lignende problemer tidligere, kan det kræve flere behandlinger kombineret med træning og øvelser og måske ændringer af holdning eller arbejdsstillinger. 

 

L02: Ribbenene hæfter med små led til rygsøjlen bagtil og ved brusk til brystbenet fortil.

Ligesom med hold i brystryggen kan disse led blive irriterede og skabe muskelspændinger mellem ribbenene til følge.  
Smerterne kan her udstråle langs ribbenene helt frem til brystkassen og minde om symptomerne ved et hjerteanfald. Smerter i disse led giver samme symptomer og kræver samme behandling som ved hold i brystryggen.  

 

L19: Muskelsmerter imellem ribbenene (intercostal myalgia) 

Smerter i brystryggen kan også skyldes muskelspændinger (myoser) i musklerne mellem ribbene og ses ofte i forbindelse med langvarig hoste samt stress og kan behandles med muskel teknikker og øvelser.